Vi farer vild, og prøver først det ene, så det andet og så det tredje. Vi føler os slået hjem til start, og bliver forvirrede og fortvivlede af alle de mange muligheder. Følelsen der kommer når vi synes vi har prøvet ALT under solen, men uden at komme i mål.

Eller endnu værre, en løsning der får os til at tro at vi er på rette vej, blot for en måned senere at “falde i” igen.

Verden er fyldt med blindgyder, stakkede løsninger og halve sætninger.

Åh

Måske starter det med at være problemet, der fylder mest, men umærkeligt udvikler det sig. Lidt problemer med vægten, en sød tand, eller en smule trøstespisning udvikler sig til at være myldertanker om mad, dårlig søvn, dårligt helbred, manglende ro, dårlig samvittighed, skam, irritation og erkendelsen af at vi sidder fast. Og så kommer magtesløshed, som prikken over i’et i den shitsandwich, der føles som vores liv. 

Helt. Vildt. Frustrerende. 

Jeg lover dig at du ikke er alene. Desværre, for det er et møg-ubehageligt sted at være. Jeg har selv været der. Et hav af gange. 

Noget af det der gør at vi sidder fast, er at vi simpelthen ikke forstår hvad problemt er. Lidt som at bygge hus med en ske. Eller forsøge at gøre rent med en hammer. At forestå hvad problemet egentlig er, er den halve løsning.

Men hvad er så problemet?

Problemet er ikke krop, mad eller vægt. Problemet er vores forhold til vores krop, vores forhold til mad og vores forhold til vægt. 

Derudover er problemet ikke at vi mangler værktøjer. Problemet er at vi mangler de rigtige værktøjer.

Mange af os har et betændt forhold til kroppen. Ofte tænker vi kroppen som en slags modstander, en der ikke vil makke ret, en der skal lukke munden, og gøre som der bliver sagt. 

Vi skammer os over dens former, bruger år på at forsøge at gøre den pæn, rigtig, bikiniklar. Vi måler den på dens ydre, og glemmer alt det den også er.

I virkeligheden er kroppen vores portal til verden, den der bærer os fra vugge til grav og lader os opleve livet. I virkeligheden er vores krop en dyrebar ven, og tusind gange stærkere end vi tror. Heldigvis.

Mad er ikke bare mad. Mad er trøst, det er pause, det er hygge og det er omsorg. Vi har forbudt mad, lovlig mad og cheat-days hvor vi rigtig må “synde”

Vi sætter os selv i madfængsel, farer i pendulfart imellem den ene ekstrem og den anden, imellem total kaos og læssevis af kontrol. Og før vi ved af det, bruger vi mere tid på at tænke på mad, end vi gør på at tænke på vores børn, på os selv eller på vores øvrige liv. 

Det er forfærdeligt, og helt unødvendigt. Der er en anden måde. Også for dig.

Vi bruger vægten til at kontrollere os selv. Til at vurdere om vi er gode nok, om vi har fortjent at have det godt, om det går den “forkerte” vej, og om vi må tage på stranden. 

Vi sætter os selv i venteposition til livet, og lader vægten være dommer over, om vi må købe nyt tøj, tage på stranden, få en ny kæreste eller bede om den lønforhøjelse. 

Sandheden er at vægten er et tal. Intet andet. Og jo før vi holder op med at veje vores værd på BMI, jo før kan vi begynde at tage ansvaret, og ændre vores sundhedstilstand, vores livskvalitet og vores vitalitet på en langstidsholdbar måde

Det der ligger under vores forhold til kost, krop, og vægt er vores forhold til os selv. Den måde vi er i verden på. Vi har følelser vi ikke må føle, vi har behov vi skammer os over, eller som vi ikke synes vi har fortjent at få opfyldt. Mange af os har brugt år på at snørre os selv ind, hugge en hæl og klippe en tå. Mange af os har brugt det meste af et liv på at forsøge at passe ind, forsøge at være “gode nok”, forsøge at være “rigtige”. Resultatet er at vi kæmper med selvværdet, at vi har en væmmelig inde dialog, at vi kæmper for at mærke os selv, og at vi ikke mærker den glæde vi kunne mærke. Kort sagt har vi ondt i livet.

Der er en anden vej. En anden måde at tage ansvar på. Der findes en holdbar måde for dig, for mig, for os. Hvis jeg skulle vælge en ting, du skulle huske til dine dages ende, så var det lige netop det. At der findes en vej for dig. At det ikke er dig der er forkert. Og at du er elsket, du er rigtig, du er god, du er ønsket, du er manglet, du er god nok og du er herlig lige som du er.

Men det er dit ansvar. Heldigvis, får jeg lyst til at skrive. For det betyder at det er i din magt at ændre. Du behøver heldigvis ikke at gøre det alene! 

Uanset om du ønsker at gå videre selv, gerne vil være i selskab med andre, eller ønsker personligt forløb med mig, så har jeg det du skal bruge.

Løsningen er at få taget fat om roden, fremfor at hive fat i endnu en lappeløsning. For at bygge et frit og balanceret forhold til kost, krop og vægt, må vi først skabe et frit og balanceret forhold til os selv. Det er enkelt, men det er ikke nødvendigvis nemt. 

Vi må skabe en ny bevidsthed, lære nye værktøjer og nye vaner, så vi kan skabe et nyt ståsted i livet. Et ståsted hvorfra vi kan beslutte os for holdbare handlinger, der styrker vores sundhed, vitalitet og livskvalitet.